onsdag den 10. juni 2015

Onsdag den 10. juni

Projecting the magic

Det går stærkt nu på operatørgangen til sal 5-8. De første tre projektorer har fået strøm på og er kommet på netværk. I eftermiddags fik vi også billede i den første sal i Fields. Der er selvfølgelig ikke nogen lærreder eller højttalere sat op endnu, men det genererede nu alligevel almindelig begejstring, da vi kunne køre Barcos Stinger Reel i sal 7

I morgen har vi besøg i Fields af Oliver Pasch, den europæiske chef for Sony Digital Cinema. Oliver sidder også i bestyrelsen for ICTA, International Cinema Technology Association, som senere i denne måned uddeler prisen "Classic Cinema of the Year". ICTA har valgt Imperial som den første biograf nogensinde til at modtage denne pris, og vi skal derfor have Oliver med i Imperial på besøg i morgen.


Den lyser! Den første projektor med strøm på.

Så kører vi. Barcos Stinger Reel i sal 7. Ganske vist uden lærred, men man fornemmer magien.


Trappen, som giver adgang til biografen fra gadeplan er kommet på plads.


Indretningen af concession-området er undervejs. Her kommer der til at være et større udvalg af Bland Selv Slik. Vi håber stadig på kaffemaskinen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar