lørdag den 13. juni 2015

Fields dagbog uge 3

Fremtidens biograflyd

Så blev det weekend efter den tredie arbejdsuge i Fields. Vi har koncentreret om at få bygget piedestaler med projektor og lydudstyr på operatørgangen til sal 5-8 og er stort set færdige.

Det meste af ugen har vi haft fokus på lydudstyret, som kræver en særlig omtale. En traditionel installation består af en projektor med en tilhørende server til afvikling af filmene og et lydrack med en lydprocessor og et antal forstærkere.

Lyden fra serveren bliver afleveret i 6 eller 8 kanaler (5.1/7.1) og lydprocessoren håndterer equalisering, delefiltrer, lydiveauer etc. Det var i 35mm dagene altid an Dolby processor, siden digitaliseringen har vi dog med stor succes benyttet Datasats AP20 i vores bigrafer.

I Fields går vi helt andre veje. Fields bliver den første biograf i verden, hvor lyden bliver styret helt i QSC's Q-Sys lydsystem. Q-Sys er et Layer 3 baseret, netværksdrevet lydsystem, som benytter centraliseret processering af lyden. Hvad betyder det i en biograf? Det betyder, at vi ikke længere har en lydprocessor ved hver sal, men i stedet behandler lyden i fælles cores, nærmest at sammenligne med lydservers, som styrer og behandler lyden fra op til fire sale samtidig. Herfra distribueres lyden i de enkelte kanaler ud til forstærkerne over netværk.

I sal 5-8 kører alle fire sale på én core, som er installeret i sal 7. Ved de enkelte sale er der nu kun et fuldt programmerbart touchpanel, som kan betjenes sammen med projektorens touchpanel.

Indbygget i Q-sys er nærmest en uendelighed af muligheder, som f.eks. virtuelle mixerpulte, som kan betjenes fra en iPad eller et touchpanel i salen, musikafspillere, som kan afvikle fælles eller individuelle playlister i salene, avanceret equaliseringsmuligheder - alt sammen konfigurerbart og netværksstyret. Q-Sys supporterer også DTS-X, det nye immersive lydformat, som er blevet annonceret i år. Og her er så en vigtig pointe: Det er faktisk billigere at lave end en traditionel installation.

QSC vil være til stede i næste måned, når vi laver indlining af salene og laver endelig opsætning af systemet. Fields vil komme til at sætte en helt ny standard for lyd i biografen!

I næste uge kommer Jaak Couvreur fra Barco og laver kursus i 6P laserprojektoren og de nye Alchemy servers. Laser. Jeg forestiller mig, at det bliver ligesom Dødstjernens dødstråle, når vi tænder for lyset i projektoren første gang. "Continue the operation, you may fire when ready. Commence primary ignition".

Forstærker 2 fra sal 7 klar på netværket.
Q-Sys core'n til sal 5-8. Status: Running! 
De tre DPA-Q forstærkere og core'n i sal 7


Fields på en fredag

Jeg vender tilbage med mere om lyden ved en senere lejlighed. Her følger til gengæld lidt stemnings billeder fra Fields fredag eftermiddag. Malerne er snart færdige, der bliver arbejdet på højtryk med tæpper og amtico i salene og indretningen i concession skrider frem.

Der er også lidt stemningsindtryk fra de tekniske installationer.

Indgangen fra Fields. Her kommer der til at være billetautomater og skærme.

Det første blik ind i foyeren, når man kommen ind i biografen.

Indgangen fra gadeplan med den kæmpestore LED-væg i baggrunden.

Foyeren lige nu.

Den store dobbelte gangbro fra shoppingcenteret til biografen set fra foyeren.

 

Køkkenet i personalerummet.

Udsigten fra personalerummet

 





Ikonisk arkitektur og ikoner på arkitekturen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar