torsdag den 16. juli 2015

Torsdag den 16. juli

Lyserød lyd

Pink noise or 1f noise (sometimes also called flicker noise) is a signal or process with a frequency spectrum such that the power spectral density (energy or power per Hz) is inversely proportional to the frequency of the signal. In pink noise, each octave (halving/doubling in frequency) carries an equal amount of noise power.

Eller hvis wikipedia's beskrivelse er for tung, så er pink noise et signal, der har den samme mængde energi pr. oktav gennem hele spektret. Det giver en "flad" frekvensrespons fra den dybeste bas til den højeste diskant. Ved 85dB, som er filmindustriens standard for pink noise fra fronthøjttalere, er det også en enerverende støj, som kan drive de fleste til vanvid. Det gælder dog ikke ægte kinoteknikere, som finder lyden nærmest terapeutisk, når den bruges til indlining af biografsale.

Den seneste tid har biografen i Fields genlydt af pink noise fra alle etager, mens vi har arbejdet på equaliseringen af lyden i salene. Vi har gennem de senere år arbejdet meget bevidst med akustik i vores biografsale for at sikre gæsterne den bedst mulige oplevelse, og også i Fields har vi projekteret med at sikre den bedst mulige lyd.

I foyerområdet og fordelingsgangene er der dukket flere og flere digitale skærme op. Fields bliver den første biograf, vi har lavet, som er næsten konsekvent digitaliseret, hvad angår skiltning og plakatplads. Der bliver skærme ved alle sale, som viser, hvad der kører og en række skærme i foyeren, som viser trailers og levende plakater.

Med udgangen af denne uge er vi stort set færdige med indlining af lyd og billede og kan fokusere på den automatik, som skal få forestillingerne til at køre perfekt fra første dag.

Ud over ørerne er det her et udpluk af lydteknikerens vigtigste redskaber.

Akustikpladerne på væggene i sal 2 og 3 er blevet justeret i forbindelse med indlining  af lyden.
Skærme til både trailers og levende plakater på vej op på søjlerne i foyeren.

Skærmene er som helt nyt monteret i saksebeslag, som giver mulighed for at tilpasse højden. De giver også ekstra filmstudiestemning i den store foyer.





2x2 skærmvæg i portrait format ved indgangen til concessionområdet.

Skærme over cola-øerne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar